Biogasanlæg baseret på tang og industriaffald
DA //
Solrød Kommune begynder at bygge et biogasanlæg, der skal køre på tang, industriaffald og gylle. Det halverer kommunens CO2-udledning.
Af Sanne Wittrup 15. sep 2014 kl. 11:55
Efter snart fire års forberedelse går Solrød Kommune nu i gang med at bygge sit eget biogasanlæg, som ved hjælp af organiske biprodukter fra virksomhederne CP Kelko og Chr. Hansen samt tang fra Køge Bugt og gylle fra omegnens bønder skal producere omkring 5,4 mio. kubikmeter methan om året.
Methangassen skal anvendes til el- og varmeproduktion på en gasmotor hos andelsselskabet Solrød Fjernvarme, der igen sælger varmen til Vestegnens Kraftvarmeselskab (VEKS).
Anlægget, som er budgetteret til 85 millioner kroner og har modtaget 3,6 mio. kr. i EU-støtte, sænker kommunens CO2-udslip med 40.500 tons om året, Det svarer til en halvering.
Principskitse af Solrød Biogas
Tangen samles ind på strandene langs Køge Bugt. Det fjerner lugtgenerne og klarer hele kommunens reduktionskrav for Køge Bugt, når det gælder udledning af fosfor og 72 pct. af kravet, når det gælder kvælstof.
Solrød-biogasanlægget er usædvanligt i forhold til de fleste andre danske biogasanlæg, fordi hovedparten af de 154.400 ton, som anlægget skal behandle om året, udgøres af biprodukter fra industrier og tang, mens gylle kun udgør cirka en tredjedel af råvaren. Denne sammensætning bevirker samtidig, at biogasanlægget kan præstere en relativ høj gasproduktion, da de organiske biprodukter har et højt tørstofindhold i forhold til gylle.
Usædvanligt er det ligeledes, at anlægsleverandøren Bigadan også skal stå for driften af anlægget de første fem år:
»Det er ikke almindeligt i Danmark med sådanne aftaler, men vi synes, at det er en god løsning for en bygherre som Solrød Kommune, der ikke har erfaring med drift af et biogasanlæg,« siger direktør Karsten Buchhave fra Bigadan.
Han tilføjer, at kommunen derefter frit kan vælge at overtage drift og driftspersonale efter de fem år.
Biogasanlægget er i princippet opbygget som de fleste andre, men det har dog ifølge Karsten Buchhave krævet lidt ekstra udviklingsarbejde at finde en måde at få det meget tykke og ikke umiddelbart pumpbare pektinaffald, citrusskaller, fra CP Kelco gjort pumpbart, så det kan tilføres reaktoren.
Det første spadestik til biogasanlægget tages onsdag. Nogle af fundamenterne til tilbygningerne er allerede støbt.
Anlægget forventes i drift i sommeren 2015.
____________________________
Årligt input: Husdyrgødning: 52.800 ton Biomasse fra CP Kelco m.fl.: 79.400 ton Behandlet tang: 22.200 ton Årligt udbytte: Gasproduktion (methan): 5,4 mio. kbm Elproduktion: 25,4 GWh Fjernvarme: 28,5 GWh